Friplads - og befordringstilskud

Tilskud til skolepenge/fripladstilskud

Der afsættes hvert år midler på Finansloven til at yde tilskud til forældrebetaling af skolepenge og SFO. Elever fra børnehaveklassen til og med 9.klasse kan søge tilskud til betaling af skolepengene og SFO-penge ved Fordelingssekretariatet. Tilskuddet beregnes på baggrund af den samlede husstandsindkomst.

Læs mere på www.fskr.dk

Sådan gør du

Ansøgning om fripladstilskud til skolepenge og SFO finder sted i september måned hvert år, hvor skemaer lægges på vores hjemmeside til udfyldelse og aflevering senest 8. september.

Svar på ansøgning om fripladstilskud gives derefter først i april og tildelte tilskudsbeløb vil siden blive udbetalt ultimo juni.

Der kan søges om tilskud til skolepenge og SFO-betaling. Der ydes ikke tilskud til forårs SFO og ture/skolerejser.

For skoleåret 2025-2026

Ansøgningsskema til Skolepenge og sfo (udfyld pdf og aflever til skolen)
Ansøgning til skolepenge (udfyld pdf og aflever til skolen)

Som det fremgår af skemaet vil indkomstoplysninger m.v. blive hentet direkte hos CPR og SKAT.

Ansøgninger afleveres til Charlotte Gøbel, gerne digitalt via VIGGO-besked.

Befordringstilskud

Skolen ansøger årligt Fordelingssekretariatet om tilskud til befordring til elever.

Det er muligt at søge om tilskud til befordring for det foregående skoleår. Der søges efter endt skoleår, ved at sende en mail med en oversigt over jeres omkostninger pr. måned og vedlagt alle kvitteringer for omkostningerne til befordring i skoleåret.

Send til Charlotte via Viggo (eller på cg@kglteater-odense.dk) deadline 20. august. Tildelt tilskud udbetales i september.

Bemærk: Afslag begrundes ikke.

Events & forestillinger

Vil du høre mere om Friskolen for Scenekunst?

Kontakt os på telefon 63 12 32 12 for en uforpligtende samtale, og hør, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for dit barns skolegang.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til vores friskole i Odense, hvor faglighed, kreativitet og trivsel går hånd i hånd.