Sygdom / fravær

Forældrene noterer sygdom og fravær i VIGGO (under “fravær”) inden kl. 8.00. Der skal noteres i VIGGO for hver dag eleven er syg/fraværende.

Det er også altid fint at skrive direkte til klasselæreren, men det er forældrenes ansvar at der altid noteres i VIGGO.

Forældrene noterer også i VIGGO, hvis bus/tog er forsinket, da skolen så ved hvorfor eleven ikke dukker op.

Ved manglende orientering betragtes fraværet som ulovligt, og der vil blive fulgt op herpå af klasselæreren.

Tandlæge, læge mv.
Klasselæreren skal have besked, så snart tid og dato er kendt, altså ikke først på selve dagen. Forældre noterer fraværet i VIGGO.

Opstået sygdom i skoletiden
Eleven henvender sig til sin lærer, og hvis eleven får lov til at gå hjem, så registrerer læreren sygdom i VIGGO. Er der tale om yngre elever, kontaktes hjemmet med henblik på afhentning.

Fri udenfor skolens ferie
Ferier og fridage følger så vidt muligt den normale ferieplan for folkeskolen i området. Dog kan prøver og forestillinger forekomme i ferierne.

På skolen ved vi, at der i en familie kan opstå et ønske om fritagelse fra undervisning udenfor skolens ferier. Ved ethvert fravær udenfor skolens planlagte ferier og fridage er det forældrene der har ansvaret for den manglende undervisning, og eleven har pligt til at indhente eventuelt forsømt stof med hjælp fra forældrene.

Der kan kun tages ferie/fri udenfor de planlagte ferie/fridage, hvis det på forhånd er godkendt af skolelederen. Ønsket om fri vurderes fra gang til gang, da der kan være hensyn at tage ifbm. prøver, eksaminer, forestillinger, fagdage m.m.

Events & forestillinger

Vil du høre mere om Friskolen for Scenekunst?

Kontakt os på telefon 63 12 32 12 for en uforpligtende samtale, og hør, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for dit barns skolegang.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til vores friskole i Odense, hvor faglighed, kreativitet og trivsel går hånd i hånd.