Det Kongelige Teater

Vores skole bygger på en stolt tradition, der rækker helt tilbage til 1771, hvor Det Kongelige Teater oprettede sin første balletskole. Denne tradition har vi ført videre her i Odense siden august 2002, hvor Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense åbnede som en afdeling af Balletskolen i København.

Vi er skabt i tæt samarbejde med Odense Kommune og Odense Teater og Det Kongelige Teater – et samarbejde, der stadig er en bærende del af skolens udvikling.

På Friskolen for Scenekunst indgår vi fortsat i et samarbejde med Det Kongelige Teater vedrørende undervisningen og udviklingen af klassisk ballet i 5.-7. klasse.
Flere gange i løbet af skoleåret får skolen besøg af koordinerende leder for balletskolerne for at overvære balletundervisningen og yde faglig sparring til balletunderviserne.

I 6. klasse tilbydes eleverne træningstur i samarbejde med Det Kongelige Teater, og i slutningen af 6. klasse er der mulighed for at deltage i en audition på Det Kongelige Teater med henblik på eventuel overflytning efter 7. klasse.

Events & forestillinger

Vil du høre mere om Friskolen for Scenekunst?

Kontakt os på telefon 63 12 32 12 for en uforpligtende samtale, og hør, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for dit barns skolegang.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til vores friskole i Odense, hvor faglighed, kreativitet og trivsel går hånd i hånd.